nu har fremmedfjendtligheden nået børnehøjde

fandt følgende fremragende læserbrev i Politiken:

De seneste dages mediestorm om Ny Vesterbro Skole udgør et fortræffeligt eksempel på tonen i den danske udlændingedebat. Manger er forfærdede over at høre, at man vil adskille de etniske danske børn fra de tosprogede. Alligevel viser de fleste, inklusive børne- og ungdomsborgmester Bos Asmus Kjeldgaard (SF), forståelse for de danske forældre, der ønsker etnisk danske legekammerater til deres børn.
Jeg vil stille følgende spørgsmål til borgmester Kjeldgaard og de danske forældre på Vesterbro: Hvad er der egentlig galt ved tanken om at danske børn får venner med indvandrerbaggrund? Hvilken opfattelse har De af 5-årige tosprogede børn? Er de mindre begavede eller mere kriminelle end deres danske jævnaldrende? Lugter de af hvidløg?
Mediernes behandling af denne sag er problematisk. De fleste af de journalister, der har dækket Ny Vesterbro skole, har taget udgangspunkt i skolelederens, lærerernes og de danske forældres synspunkter. Det ser ikke ud til, at nogen er interesseret i at tale med forældrene til de udskældte to-sprogede børn.

Så jeg følger tendensen og stiller mine spørgsmål til danske forældre, der foretrækker danske venner til deres børn:
Hvordan tror De , at det føles, når andre børns forældre ikke vil have, at Deres børn at kende?
Hvordan ville de reagere hvis De fik at vide, at Deres børn skulle begynde deres skolegang segregeret fra de etniske danske børn?
Hvordan tror De, at det ville føles, hvis ikke kun de , men også Deres 5-årige datter, var uønsket i det danske samfund? Som om hendes fremmedhed var en uhelbredelig sygdom, der kunne smitte de etniske rene danskere?
Er det måske på tide, at De indrømmer, at de fremmede ikke er de enste ansvarlige for integrationsproblemerne?

Her fra mavepusteren skal der lyde en tak til Sigridur Hagalin Bjornsdottir, for at sige det så klart og tydeligt. Vi kunne ikke være mere enige.