mandag, august 14, 2006

Bloggere er borgerlige..

Ja historien har bredt sig fra ekstra bladet til berlingske. Det kan nu slåes fast at bloggere er borgerlige! Nogle kloge hoveder har sat sig ned og tjekket top ti af de mest besøgte politiske weblogs, på chart.dk og konkluderet at de alle var borgerlige. Og samtidigt at grunden til at de venstreorienterede ikke blogger i samme omfang er at de lider af maskinstomer-syndromet.

Ahem. Ja, eller måske burde konklusionen være at de såkaldte "borgerlige" blogs er de mest besøgte? Der findes jo trods alt en blog eller to derude med holdninger til venstre for regeringen.
Og hvad dælen har polemiken.net og uriasposten at gøre med at være borgerlig? De er så absolut ikke borgerlige, og jeg tror det konservative folkeparti og venstre ville korse sig, hvis de søgte medlemsskab.
Måske kan man svinge sig op til at sige at de er nationale. Og krigsliderlige. Men deres åbenlyse racisme(jaja, sagsøg mig) har intet med borgerlighed at gøre. Jo, måske borgerlighed for 150 år siden. Eller 70. Men ikke i det moderne danske samfund.

Så konklusionen må være at de mest besøgte politiske weblogs i Danmark er højreekstreme, nationalistiske og racistiske.

så passer pengene