Fjong avis

Politiken kan jo bare det der. Så længe der ikke snakkes økonomi eller skattepolitik er avisens holdninger jo slet ikke så tossede. Læs her et udsnit om det dersens "Manifest" som Rushdie m.fl. har udgivet:

Manifestets idégrundlag er uangribeligt, og underskrivernes navne aftvinger respekt, fordi mange af dem har personlig erfaring med fundamentalisters had og terror. Problemet er ikke målet, men midlerne. Problemet er ikke værdierne, men analysen.
MANIFESTET HAR desværre slet ikke blik for den måske største af mange forskelle på den nuværende situation og de tidligere opgør med nazisme, fascisme og kommunisme: Styrkeforholdet er et helt andet. Når krisen i store dele af den muslimske verden overhovedet er på vores dagsorden, så skyldes det terrorismen. Men terror er tabernes våben. Ikke mindst nutidens terror, der især rammer uskyldige, er helt uden politisk perspektiv: Den undergraver, hver gang den bruges, terroristernes magtbase og mulighed for at opnå bredere tilslutning. Lokalt kan terror destabilisere tyranniske regimer, selv om den lige så ofte styrker dem ved at øge forståelsen for deres undertrykkelse. Men i konfrontationen med vore samfund er terror den rene afmagt, lige så ynkelig, som den er afskyelig. Den moralske panik, der fornemmes i manifestet, er derfor ubegrundet.
Samtidig begår manifestet den fejl at angribe den svage, men ondartede fjende på dens eneste stærke punkt: religionen. Det er ved at misbruge og vulgarisere religionen, at fanatikerne finder deres tilhængere. Helt elementært: Skal Mellemøsten demokratiseres i vor tid, skal islam og demokrati gøres forenelige, ikke uforenelige. Og forenelige har Tyrkiet og Indonesien for længst demonstreret, at de er. Gør man derimod islam til fjenden, er risikoen, at man ender i netop den civilisationskrig, som manifestets forfattere forsøger at undgå med deres helt rigtige modstilling af demokrater og teokrater.

Moralsk panik. Ja man kan fornemme den i hele samfundet, og også i kommentarerne på denne blog.

link til fornuft