fredag, marts 10, 2006

Fra ingen powerbooks til to på en time

Jeg har en historie når det gælder glemte bærbare. Jeg glemte engang en på et pizzaria og den var pist væk da jeg kom tilbage efter et kvarter. Så jeg er en lille smule paranoid, da jeg ved hvor distræt jeg kan være.
Hertil morges tager jeg så den bærbare i en taske, løber rundt i lejligheden og kommer afsted. Da jeg lidt efter kommer op fra metrostationen ved Kgs Nytorv er den væk. Fandens. Har sikkert glemt den i metroen eller bussen. ¤#&¤%&!. Kan naturligvis også være at jeg har stillet den derhjemme, så ringer hjem. Der er optaget, og der går lige ti minutters panik, før jeg kommer igennem og finder ud af at jeg har glemt den derhjemme.

Pyha.

1 time efter ankommer den nye 15'' powerbook, og står nu her ved siden af og fører sig frem. 1.67 ghz, 1.5 gb ram og blåt keyboard backlight. Rent lir.

ps. Jeg er vildt irriteret på blogger.com lige for tiden, der er ingenting der virker, ellers skulle det have været et billede af monstret her. Google, tag jer sammen!