lørdag, oktober 01, 2005

Det er tankegangen bag der er rådden.

Så har regeringen blødt op for 24 års reglen. Som alle vel kan huske så er 24 års reglen, lavet så ingen dansk statsborgere kan få en udenlandsk ægtefælle til landet. Dette lyder måske som en mærkelig regel(og det er det!), men argumentet var at det kunne forhindre tvangsægteskaber. De stakkels unge mennesker fra de fjerne lande, der blev tvangsgift med folk fra deres forældres hjemland skulle reddes og da vi jo nødigt skulle overtræde diverse menneskerettigheder, så måtte det jo gælde for alle danskere.

Men nu har regeringen fundet ud af at folk ikke gider det pis og simpelthen flytter ud af landet. Loven rammer jo alle, også de folk der bare vil giftes med deres livs kærlighed. Hvad gør regeringen aså? De ligger hjernerne i blød og kommer frem med en løsning der er så bizar og så venstrebonderøvsagtigt at det gør helt ondt. De laver naturligvis en undtagelse så alle de unge der er ved at tage en nyttig uddannelse, der er mangel på i Danmark, får lov til at gifte sig før de bliver 24.

Jeg lader den lige stå lidt.

Hva faen har de gang i? Jeg er naturligvis glad på disse nyttige unge menneskers vegne, men hvad tænker regeringen på? Ud fra denne logik må man altså gerne blive tvangsgift hvis man studerer til ingeniør? Men ikke blive tvangsgift hvis man studerer til historie?
Man kunne naturligvis også vende den om og sige at det var en belønning til de unge mennesker der vælger en "korrekt" uddannelse, men så kommer hele perspektivet jo ind at man bliver straffet ved ikke at kunne gifte sig, og det var jo ikke meningen med loven lovede regeringen.

Jeg ved naturligvis godt hvorledes regeringen tænker, den tænker som altid makroøkonomisk og håber på at man kan lokke de veluddannede unge, i de rette fag til at blive mens alle de arbejdsløse tager tilbage hvor de kommer fra. Og det er her overskriften kommer ind, for det er nok den mest rådne tankegang man kan forestille sig. Det bliver interessant om økonomi og politologi kommer ind på listen over nyttige uddannelser, da det hvis er de uddannelser der er flest af i regeringen. Jeg tror det ikke.